Mandfolkepræstation af herrerne i Viborg
28. januar 2019
Mens de fleste nok havde fokus på håndbold landsholdets finale mod Norge søndag eftermiddag, leverede herreholdet fra Aars Tennisklub et stort resultat i Viborg.

Herrerne tog til Viborg for at møde rækkens 2. plads, så der var lagt op til en svær kamp på forhånd. Det lod herrerne fra Aars sig dog ikke kue af. Holdet denne eftermiddag bestod af Kim Ankerstjerne, Jonas Kristensen, Kenneth Nielsen og Mads Henningsen, der på ren og skær vilje og forrygende fight vandt holdkampen 4-3 efter Golden Matchtiebreak. 

Holdkampen bar præg af tætte kampe, da stillingen var 3-3 efter de 4 single- og 2 doublekampe var blevet spillet, og hvoraf Aars Tennisklub havde vundet 4 tie-breaks i løbet af kampene. 

Holdkampen skulle derfor afgøres i en Golden Match Tiebreak. Her udelukker holdene på skift en kamp, så man til sidst står tilbage med en. Dem som spillede den kamp, skal derfor ud i en match tie break om sejren. Den klarede Jonas 'Young Gun' Kristensen på fornemmeste vis med en sejr på 10-6 og hev dermed sejren på 4-3 med hjem til Aars.

- Det er en af de kampe man bliver lidt høj på, udtaler Jonas efter kampen. 

Den sidste kamp i indendørssæsonen spilles hjemme i Aars Tennisklub den 3. marts og da kampen er vigtig for at undgå nedrykningsspillet, opfordres der til at komme ud og støtte herrernes kamp om overlevelse. Kampstart er sat til kl. 9.30.







Kalender
Se hele kalenderen
Hovedsponsor
Sparnord
Team Aars Tennisklub
Aars Elforsyning










RESERVATION
PAY & PLAY BANE 6