Årets Senior: Tommy Henningsen
17. februar 2020
Årets generalforsamling blev, som vanen tro, afsluttet med kåringen af "Årets Senior". Normalt er det aldrig en fra bestyrelsen, der modtager hædringen, men i år blev pokalen tildelt Tommy Henningsen med følgende motivation fra formand Jesper Hartvig Kristensen:

- Seniorpokalen gives et seniormedlem der enten gør en stor indsats på banen spillemæssigt eller gør en stor indsats for klubben som frivillig - eller det kan være begge dele.

- Tommy har igennem mange år gjort en stor indsats for klubben, og det har været på mange fronter. Det hele startede med, at hans børn startede med tennis, så han har været holdleder og forældre til mange aktiviteter. Så kom han ind i bestyrelsen - i første omgang med ungdom som focusområde senere overgik han til bane og anlæg.

- Hvis vi i bestyrelsen ikke viste, at Tommy var en "gør det selv" mand, har vi fundet ud af det. Tommy siger så meget, men der sker mange ting, som vi måske ikke lige lægger mærke til, men var Tommy der ikke til at fikse det - ville vi lægge mærke til det - nemlig at tingene ikke fungerede.

- Når der skal indhentes priser, er han også skarp, og der skal ikke betales for meget for det. Det kan vi jo alle kun være tilfredse med.

- Ikke nok med, at han får tingene til de rigtige priser, men han gør også mange ting selv, der sparer klubben for rigtig mange penge - senest rensning af tagrender og reparation af samme. Tommy har om nogen virkelig fortjent denne hæder.


Kalender
Se hele kalenderen
Hovedsponsor
Sparnord
Team Aars Tennisklub
Jens Jacobs Maskinudlejning










RESERVATION
PAY & PLAY BANE 6