Beskrivelse af Aars Tennisklub
Aars Tennisklub er organiseret med en bestyrelse på syv personer. For at få opgaverne delt ud på så mange hænder som muligt, har klubben forskellige udvalg. Her foruden har klubben en stab af dygtige trænere og holdledere. Klubben er basseret på frivillig arbejdskraft, men har dog en aflønnet trænet klubtræner tilknyttet.

Klubben kan altid bruge en hånd mere, så har du lyst til at hjælpe klubben med f.eks. forårsklargøringen, så send en mail. Vi tager ikke hele hånden, hvis du række os en lille finger.

Aars Tennisklub ligger i den vestlige udkant af Aars by, hvor også andre idrætsklubber har til huse. Klubben er en moderne klub og kan tilbyde sine medlemmer et tennisanlæg, der er et af de bedste i Jylland med mulighed for at dyrke tennis hele året rundt. Klubben råder udendørs over 5 rødgrusbaner, 1 hard-court bane, 2 minitennisbaner samt et dejligt grønt område, med gode muligheder for at nyde spillet på banerne.














  
Indendørs tilbyder klubben medlemmerne et 1.100 kvm. aktivitetscenter med 1 indendørstennisbane (kan omdannes til 4 minitennisbaner), 1 ricochetbane (se fane på forsiden), opholdsrum med mulighed for bordtennis, computerspil, hygge m.v.

I 1998 opnåede klubben den ære, at blive kåret til Årets Tennisklub af Dansk Tennis Forbund. På lederplan har klubben også fået hædersbevisninger fra forbund og kommunen. Klubben har altid værdsat ildsjæle og ved store investeringer har frivillig arbejdskraft været et "most".

Klubbens medlemsskare svinger mellem 250 til 300, hvoraf ca. 100 medlemmer er juniorer. Klubbens motto er "klubben for alle i alle aldre", derfor tilbyder klubben også alle medlemmer træning uanset styrke. Langt hovedparten af aktivitetsudbudene er målrettet mod ungdomsspillerne og motionister. Klubben har ialt 16 turneringshold og er dermed den 2. største klub i Nordjylland. Har man lyst til at spille turneringstennis, er der næsten altid et hold som passer til ens niveau uanset om man er ungsomsspiller eller veteran.

På den mere eliteprægede side har klubben et mål om, at første holdet i seniorrækkerne samt ungdomsholdene skal rangere blandt de bedste i Nordjylland, så Aars Tennisklub kan være med til at profilere Aars by i regionen.

På trods af klubbens størrelse har det lykkedes klubbens turneringsspillere at hjemtage flere Amtsmesterskaber, Jyske Mesterskaber og medaljer ved Danmarks Mesterskaberne. Vi håber, ovennævnte giver et indblik i, hvad Aars Tennisklub står for.

Bestyrelsen


Kalender
Se hele kalenderen
Hovedsponsor
Sparnord
Team Aars Tennisklub
NCO byg, Aars A/S