Play and Stay konceptet

Play & Stay - nem indgang til tennispillet

Tennis er for alle, og Play & Stay konceptet sikrer at tennis bliver let og sjovt og sundt. Play & Stay konceptet kan med stor fordel bruges af alle aldersgrupper, men er primært rettet mod at give børn og unge en let og sjov introduktion til tennisspillet ved at benytte langsommere bolde på mindre baner samt ved at lade dem serve, spille og vinde point fra første færd.

Play & Stay konceptet består af 3 forskellige farvekategorier, rød, orange og grøn og medfører en naturlig udvikling i begynderspilleres tekniske og taktiske forståelse for tennisspillet. 
 
Play & Stay er tennisspil på mindre bane end den sædvanlige alt efter niveau og med brug af langsomme bolde, men slagene er de samme som i almindelig tennis. 

Det kan spilles af hele familien med stor fornøjelse - det er den hurtigste måde at lære tennisspillet på og gør tennis til en leg for de yngste spillere på 5 – 10 år. Det er sjovt, det er nemt, og det er billigt. I Aars Tennisklub har vi barn/forældre tennis, netop for at familien kan dyrke en sport i fællesskab, og dette kan fortsætte hele livet igennem.



Stine Lundgaard Christensen Mini-tennisbane + slåmur


Minitennis kræver mindre baneplads, hvorfor der er plads til langt flere spillende børn i en hal, minitennis kan på grund af de få banekrav spilles på alle jævne overflader, det vil sige i skolegårde, på parkeringspladser, i boligområder, i forsamingshuse. Minitennis er derfor en god vinteraktivitet i klubben, mens mange tennisklubber tillige har etableret en minitennisbane udendørs til sommersæsonen ofte i forbindelse med en slåmur.


Tennismascotten Bomi

Til spillet hører utallige, sjove lege- og øvelsemuligheder, boldene indbyder simpelthen til såvel kaste-, gribe- og stikboldøvelser som koordinations- og motoriktræning. Boldenes langsomme bevægelser på banen gør det nemmere for træneren at arbejde med tennislignende øvelser, ligesom boldtypen gør børnene i stand til at spille et færdigt spil med de glæder og udfordringer, som tennissporten indeholder fra første time.

læs mere om Play and Stay konceptet her



Kalender
Se hele kalenderen
Hovedsponsor
Sparnord
Team Aars Tennisklub
Houmann Materieludlejning A/S










RESERVATION
PAY & PLAY BANE 6