Aars Tennis & Padel indledte et samarbejde i efteråret 2024 om brug af HimmerLand Resort´s padelbaner. Vi fik godkendt lokaletilskud fra Vesthimmerlands Kommune, så vi kan tilbyde nogle virkelige gode rammer til konkurrencedygtige priser på indendørs Padel.
For at benytte tilbuddet skal man være medlem af Aars Tennis & Padel. Man kan ikke som enkelt person booke baner, det skal ske igennem klubben og på faste træningshold på nogle faste tider hver uge.
Antal baner - venteliste.
P.t. (foråret 2025) har vi begge padelhaller (6 double baner) til rådighed 15 mandage fra kl. 19:00 til kl. 21:00. Tiderne er booket helt op, så p.t. har vi ikke ledige tider. Derfor er der oprettet en vente liste, hvor man kan skrive sig på. Det er helt gratis. For at starte et hold op, skal der minimum være 12 spillere, så en hal med 3 baner kan fyldes op.
Turneringshold og fællesskab.
Klubben har turneringshold både i Lunar Ligaen og Arla Protein Ligaen. Dette giver dig mulighed for at spille lige kampe og udvikle dit spil - uden at miste følelsen af fællesskab. Når man deltager som spiller på et af turneringsholdene i Aars Tennis og Padel, spiller du ikke for et hold - men for klubben. Det betyder, at du bliver en del af et fællesskab, der strækker sig langt ud over kampene på banen. Vi fokuserer på at opbygge relationer og skabe en kultur, hvor alle føler sig velkommen
Hvad koster det?
Du kan finde priser her. Der er forskellige priser for holdtræning (mandage) og hold for nye medlemmer, der har lyst til at prøve at deltage. Nye hold er for nye padelspillere og øvede. Så bliver man som spiller senere delt op, så ens niveau passer til det hold, man spiller på. Disse opstartshold har færre timer i første omgang. Har du lyst, så skriv dig på ventelisten.
Forventninger til fremtiden
P.t. er vi ca. 30 spillere, men vi vil gerne være flere. Derfor vil vi rigtig gerne have oprettet et rent damehold. Padel er bestemt også for damer, der måske tiltrækkes lidt mere af fællesskabet frem for konkurrence. Vi håber også at få nye hold - rene herrehold eller blandede hold - op at stå. Vi har mulighed for at booke flere timer i HimmerLand f.eks. onsdage, så vi kan sagtens være 60 spillere.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at tage kontakt til Jeppe Hald Jensen - tlf. 42 18 62 41 - mail: jeppehaldjensen@gmail.com eller Kenneeth Møller Nielsen - tlf. 22 23 24 31 - mail: kmnielsen89@gmail.com.